torsdag den 26. januar 2012

Hiphip hurraa:)

Nogle kan måske gætte hvad jeg nu kan kalde mig :)



søndag den 22. januar 2012

Prøver...

... at få sådan en "like"-knap på min blog. Er den der mon nu?


Edit: Næ, den kom ikke frem, så må jeg prøve igen en anden dag. Mon nogle af jer kan hjælpe?

De små hæklede dyr

Som I kan se på hæklelogen, så har jeg fået fingerne i de to hæklebøger med hæklede dyr. De er så søde.

Og nu har jeg hæklet to af dyrerne. En skildpadde som også er vist på hæklelogen og så en ugle, som ikke er vist nogle steder endnu.



Orv jeg er heldig :)

Nu har jeg altså vundet igen. Denne gang to give aways - jeg er virkelig heldig :)

Jeg vandt bogen til venstre hos The Blog Pepe, som jeg glæder mig meget til at få tid til at kigge mere i.

Og så vandt jeg det nyeste Iform blad hos dqpage, som jeg lige hurtigt har bladret igennem. Der er mange sjove facts i sådan et blad.

Jeg er virkelig glad og synes det er fantastisk med alle de give aways ude i blogland :) Stay tuned - der kommer også nogle stykker her på bloggen efter på torsdag :)

torsdag den 19. januar 2012

Uhh. Det kilder og prikker.

I julegave ønskede jeg mig et gavekort til en fodbehandling med "doktorfiskene". Og det fik jeg. Så jeg var nede og få sådan en behandling i mandags.



De hopper godt nok hurtigt på, når man sådan stikker foden i. Nu er jeg ikke så kilden, så jeg synes mest af alt det prikkede godt og grundigt. Lidt ligesom når foden sover - bare kun uden på.

Resultatet var bløde fødder og mindre hård hud - men jeg synes egentlig ikke det var så fantastisk som jeg havde forventet. Men det var sjovt at prøve, og kan da godt finde på at gøre det igen.

Jeg fik behandlingen ved Fodterapi Århus, som ligger i Århus. Jeg fik rigtig god og kompetent behandling.

Har du prøvet det? Hvordan blev dine fødder af det?

onsdag den 18. januar 2012

Mmm... marengs med nougat

I sidste uge kom mine forældre på besøg til sushi. Jeg vidste at vi nok skulle spille spil om aftenen, så jeg fandt på at lave marengs.
Vi har noget nougat fra jul, som i åben, som jeg derfor tænkte, at jeg gerne ville bruge, og derfor fandt en jeg opskrift på viskalspise.dk på marengs med limeskal og nougat.

Jeg har aldrig prøvet at lave marengs før, men det var super nemt og de smagte virkelig godt.
Jeg lavede dobbelt portion, fordi jeg ikke helt kunne lure hvor mange der ville blive. Og der blev 15 +/- rimelig store (kan ikke helt huske det).
Jeg bagte dem noget længere end opskriften sagde, fordi de blev ved med at være "flydende" indeni - og så tror jeg også mine var noget større end dem i opskriften.
Jeg havde ikke hvidvinseddike hjemme, så jeg brugte bare riseddike, og det gik fint.
Og så havde jeg kun to limefrugter - og det smagte meget af lime alligevel, så det var rigeligt til dobbeltportion.


De smagte virkelig godt :) Så opskriften er hermed videregivet.

Jeg kan rigtig godt lide, når marengs har "tyggegummi" indeni (er seje), men det blev de her ikke. Er der nogen der har gode råd for det? Skal de have lidt kortere?

torsdag den 12. januar 2012

The Body Shop

Jeg får Downtowns nyhedsbrev hver evig eneste dag. Der kommer mange gode tilbud, så da der for et halvt års tid siden kom en mail dumpende med et tilbud om en venindeaften i The Body Shop, skyndte jeg mig, at slå til. Her kunne man få vejledning enkeltvis og spørge om alt det, man nu går og tænker over angående deres produkter og det der relaterer sig dertil.

I går var aftenen så. 5 tøser og 2 søde ekspedienter fra Body Shop. Der var stillet Asti og nachos frem, og så gik vi ellers igang. Vi fik hver især lagt en make up ud fra egne ønsker - flere af os havde på forhånd ingen erfaring med make up som sådan, så det var virkelig fedt at prøve at få lagt en fuld make up i modsætning til det mascara, man lige plejer at kaste på, inden man går ud af døren.

Det resulterede da også lige i, at dankortet blev svinget, og jeg er nu forskelligt make up rigere.

Jeg vil egentlig bare anbefale jer at tage imod sådan et tilbud, hvis I får muligheden. Pigerne var så søde og forklarede dumme mig alle de ting, jeg ikke anede noget som helst om :)

Og så er der jo super udsalg for tiden, så jeg måtte også bare have blandt andet sådan en her med hjem. Mmm den dufter bare så godt.

søndag den 8. januar 2012

Hjemmelavet sushi

I sidste uge skulle jeg være alene hjemme, og jeg har sådan haft lyst til at lave sushi længe. Siden jeg opdagede hvor nemt det i virkeligheden er, har det været en del af menuen ret ofte. Så derfor gik jeg forbi kinamanden, og fik købt de par ting vi manglede, og så lavede jeg sushi til mig selv.

Jeg synes det er nemt at lave, så nu skriver jeg et lille indlæg om det, så der måske er andre der får lidt gavn af mine starterfaringer.

Først skal I se billederne af min aftensmad den aften. Jeg lavede nok til frokost også, fordi jeg synes det var lige vidt nok at sætte det hele igang bare for en enkelt portion.




Før jeg lærte at lave sushi, troede jeg, at det er dødbesværligt. Men det er det overhovedet ikke.

Jeg startede faktisk med at gå i Tiger og købe basistingene, fordi de kørte tema derinde. Om de stadig gør det, ved jeg ikke, men ind imellem synes jeg da, at de har lidt forskelligt. Men ellers kan det anbefales af finde et asianmarket/kinamand, for der kan det hele købes - og det er en del billigere end at købe det i de kendte supermarkeder.

Du skal have fat i:
- måtter og evt. spisepinde (engangkøb)
- sushiris (jeg bruger nogle der koster 19,- for 1 kg.)
- tang (jeg har købt en stor pakke med 50 ark i, de kan sagtens holde sig)
- riseddike (alternativt kan alm. lagereddike bruges)
- wasabi
- soya (der er penge at spare ved at købe i asianmarket!)
- syltede ingefær
- diverse grønt
- diverse fisk

Første gang jeg skulle igang, startede jeg med at surfe lidt rundt på nettet - der findes så mange geniale videoer, der demonstrerer det hele så fint, og det er bare nemmere at gøre, når man har set hvordan det skal gøres. Så den del vil jeg faktisk ikke gå helt i detaljer med, men jeg linker nederst i indlægget til nogle indlæg, som jeg synes kan hjælpe godt på vej, om jeg vil kommentere lidt på :)

Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvor meget sushi der egentlig skal til et måltid, men har fundet ud af, at man bliver godt mæt af to ruller, hvilket svarer til 16 stk.- sidst jeg lavede sushi fandt jeg yderligere ud af, at der ca. går ½ dl. ris til én rulle.

Grøntsager:
Man kan bruge ret mange forskellige slags grøntsager. Jeg kan godt lide eksempelvis:
- agurk
- radisser
- peberfrugt
- tomat (tag alt det våde ud, det gjorde jeg ikke sidst, så det blev noget smattet)
- avokado
- man kan da sikkert også bruge spirer, kinaradisse, og meget meget andet

Fisk/kød:
Som studerende på SU er der ikke råd til at købe sushifisk hos fiskehandleren. det er vigtigt, at det har været frosset rigtigt, hvorfor jeg tænker, at det er sikrest, at købe det hos en fiskehandler. Men jeg har brugt rigtig gode alternativer:
- røget laks, hellefisk og andet
- tun i vand drænet godt eller torskerogn som er blandet med mayonnaise/creme fraise, salt og wasabi
- rejer af forskellige arter
- crabsticks (krabbekød presset til pinde og frosset. Kan tit købes i Fakta og i hvert fald hos asianmarket)
- evt. kaviar
- hvis man ikke er meget til fisk, forestiller jeg mig, at tynde strimler kylling, okse eller svin også sagtens vil kunne gå i

Alt ovenstående er bare gode forslag, som jeg har haft gode erfaringer med - det er kun fantasien der sætter grænser - og det kan blive virkelig lækkert.

Kog ris, bland eddike i og lad dem køle:
Dette link syntes jeg var rart at have læst inden jeg gik igang:
Jeg synes det er nemmest at hælde risene i en si, som står i en skål når de skal skylles- så har jeg bedre styr på dem.
Der er mange der synes at det er denne del der er det værste ved at lave sushi - jeg synes ikke det er slemt. Hvis man udnytter tiden og gør alle grøntsagerne og fisken klar på tallerkener imens risene koger, så kan man lave alt muligt andet imens risene køler - og på den måde kan man lave det hele i god tid.
I dette link står der, at man ikke må taget låget af imens risene koger - det har jeg altså ikke haft problemer med, men jeg har heller ikke prøvet at bruge tang i vandet.
Ligeledes står der, at man skal bruge en vifte - det har jeg aldrig gjort, og mine ris er blevet fine :)
I linket er også video der er ganske udmærket lige at se.

Fyld rulle og rul:
I denne video starter de lige med at vise lidt med håndtering af ris først. Men derefter kommer der noget om hvordan man ruller en makirulle, som er dem jeg har lavet ovenfor.
Jeg ruller altid lige måtten sammen inden jeg går igang, og fugter den under vandhanen, fordi tangen så bliver ret nem at have med at gøre.
Jeg tager kun lidt ris af gangen over på tangstykket, for så har jeg lidt bedre styr på den også.
Jeg skærer mine ruller i 8 stk., ellers synes jeg de bliver for store.
I rullerne kan man også komme wasabi, creme cheese eller mayonnaise. 
Videoen slutter af med en inside-out-rulle. Dem har jeg faktisk ikke prøvet at lave endnu, men det skulle efter sigende være nemt.

Den midterste video i dette link, viser hvordan man laver stykker med fisk ovenpå (nigiri stykker).

Jeg synes det er rart at have et vådt viskestykke ved siden af, når jeg skærer rullerne, fordi kniven bliver beskidt ret nemt, og derfor skal rengøres ind imellem.

Så er det ellers bare at få det anrettet og nydt det :) Mums.

Har du nogle gode erfaringer du vil dele med mig?




fredag den 6. januar 2012

Hvad har jeg lavet?

Her kommer så et indlæg smækfuld af lidt af det jeg har lavet ind imellem skriveriet.

 Jeg har hæklet små pakker til juletræet, som kan ligge inde på grenene og skabe mere dybde i træet. Opskriften følger senere.

Jeg har broderet lidt håndklæder :)



Jeg har lavet flere lysestager af tundåser :)

Jeg har holdt juleaften. Og juleaften hjemme hos os, indebærer en kæmpe kalkun!

Så skal der opdateres

Blev enig med mig selv om, at jeg da lige så godt kan lave indlægget med det samme.

Har simpelthen fået så mange flotte pakker siden sidst jeg har opdateret, så det nemmeste er at samle alt i dette skønne indlæg.

Jeg har været så heldig, at jeg har vundet giveawayen hos Tina. Jeg vandt denne fine bog med gode juleidéer:

Hos Bæredygtigt Design vandt jeg en bog om genbrug. Den er meget interessant, og jeg glæder mig simpelthen sådan til at få kigget mere i den.

Jeg var igen heldig hos Bedste Bess, hvor jeg vandt endnu en bog. Denne gang om hækling. Den er SÅ fin, og jeg glæder mig virkelig meget til at komme igang med at hækle igen, så jeg kan få afprøvet nogle af opskrifterne:)

Så er det slut med vundne give aways, men har jeg lige været heldig, eller hvad?

Så til bloglegene og de dejlige læsere.

Jeg eftersøgte for noget tid siden, om nogle ville bytte lidt knapper, så jeg kan starte min samling, og se lige hvad jeg har fået tilsendt fra Sara. Lækre knapper!


Jeg har haft indtil flere bloglege kørende, og har modtaget disse to flotte pakker fra henholdsvis Miss Mokka og S3qu3nce. Sikke en masse flotte ting jeg sådan bliver begavet med :)


Kuk kuk?

Nå men... kuk kuk?

Jeg findes stadig, bacheloropgaveskrivning tog bare pludselig alt min tid - havde dog tid til at holde både jul og nytår - jubii :) Jeg håber I alle har haft en dejlig tid, og er kommet godt ind i nytåret.

Vi har fået afleveret opgaven, og nu står den så på eksamenslæsning (dvs. jeg holder mig lige et par fridage, og SÅ står den på eksamenslæsning).

I løbet af i dag eller i morgen poster jeg et indlæg med en MASSE billeder. Jeg har nemlig vundet giveaways, fået pakker retur i diverse lege og så har jeg hæklet lidt, som I skal se. Det bliver et rigtig opdaterings-billedespam-indlæg. Og så håber jeg, at jeg igen kan finde min blogrytme :)

Jeg har også lidt i gemmerne til en giveaway, som jeg bare har glæder mig så meget til :)